Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Læsekreds

SEP
21

Læsekreds


Dato Torsdag d. 21. september 2023, kl. 14:00
Medvirkende
Jette Villumsen
Læsekreds

Er du glad for at læse skønlitterære bøger, og vil du gerne dele dine oplevelser med andre, så har du muligheden i Ullerød Kirkes Læsekreds.

Vi mødes 6-7 gange om året i Ullerød Kirkes lokaler på torsdage fra kl. 14.00 - 16.00. 

Det er meningen, at du selv kan være med til at vælge de bøger, vi skal læse, og vi vil deles om opgaverne med at være ordstyrer og oplægsholder.

Læsekredsen er på max 10 personer.

Hvis du synes, det lyder som noget, du gerne vil deltage i, så mail eller ring for mere info og tilmelding til: 

Jette Villumsen (tovholder)  mail: j.villumsen@privat.dk / tlf. 2894 9513


MÅNEDENS BOG: 
“Astrid & Veronika” af Linda Olsson (2005)

Astrid og Veronika kender ikke hinanden, da romanen starter. Veronika bliver Astrids nabo i en lille by i Dalarna, Sverige. Og dette er rammen om et venskab, der vokser først forsigtigt og siden hen med stor hengivenhed og kærlighed. Et venskab, der kan hele fortidens sår og give kræfter til at se videre frem. I deres huse fortæller de hinanden om deres liv. Vi bliver ført fra bølgernes voldsomme kraft i New Zealand til de spæde skovjordbær uden for Astrids hus i Sverige.

Astrid & Veronika er en stærk roman om kærlighedens kraft, om hvordan vi lever med sorg og lidenskab og frem for alt om venskab.