Torsdag d. 21. marts 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:30

Strikkecaféen er for alle, der har lyst til at være med!

Der er hjælp, inspiration, tips og tricks at hente for alle. Vi hygger os med håndarbejde over en kop kaffe og får en rigtig god snak imens.

Tag dit eget håndarbejde med eller hjælp os med at strikke til nogle af vores sociale projekter:

Vi strikker dåbsklude, som er kirkens personlige gave til dåbsbarnet - en håndstrikket hvid klud af bomuld med kirkens symboler samt navnet på barnet og dåbsdato.

Trøstemus kan gøre en forskel for vores børns møde med det danske sygehusvæsen. Vær med til at strikke, hækle, knytte eller sy små mus, der bliver uddelt på børneafdelinger og blodambulatorier over hele landet som skal trøste børn, der har brug for det.

Karklude. Ikke mere mikro-plastik fra fiberklude.

Kludene sælges i kirken, og indtægten fra salget går til velgørenhed, bla. kirkens julehjælp.

Strikkecafé formiddag (i ulige uger kl. 10.00-12.30)

Strikkecafé aften (i lige uger kl. 19.00-21.30)

Har du brug for mere information kontakt kirketjener Helle Kaspersen; tlf. 21 47 15 71, E-mail: hk@km.dk eller kom hen i kirken!


Medvirkende
Strikkerne