Torsdag d. 8. august 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:30

Velkommen i et hyggeligt fællesskab om håndarbejde, kaffe og en god snak! Hver anden torsdag kl. 19.00 - 21.30. 

Det er forbløffende, hvad håndarbejde gør ved en! At sidde med strikketøjet, eller andet håndarbejde, i hænderne giver ro og tid til at tænke, og musklerne slapper af. Man bliver glad af at arbejde med stoffer og farver ved symaskinen. Det kreative i at hækle stimulerer hjernen og sindet og modvirker stress og psykiske problemer. Og så får man snakket så godt sammen over en kop kaffe, mens hænderne er i gang!

De erfaringer er der mange, der har gjort sig, og derfor samles en gruppe et par gange om måneden til strikkecafé. Du tager dit eget håndarbejde med eller du kan være med i et af strikkecaféens projekter, såsom dåbsklude, karklude eller trøstemus. Om du syr til dig selv, strikker til dine børn og børnebørn, laver trøstemus til sygehuset eller donerer dit håndarbejde til salg er op til dig selv.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med i strikkecaféen, bare lysten til at være i gang med noget kreativt. I strikkecaféen kan man give sin viden videre og selv få gode tips og nye idéer fra de andre. Hver gang er der kaffe og the på kanden, og kage hvis nogen har lyst til at bage.

 I strikkecaféen mødes vi torsdag i lige uger og den nye sæson begynder d. 8. august. Det er gratis at deltage. Har du spørgsmål, kan du kontakte tovholderen: Kirketjener Helle Kaspersen tlf. 2147 1571, email: hk@km.dk.