×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 25. september 2019, kl. 19:30

Vi har igen i år lavet en fælles foredragsrække i Hillerød Provsti.

Denne gang er omdrejningspunktet: Angst.

En flod skal være i bevægelse

Vi lægger ud med et foredrag med forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Hun har igennem mange år skrevet artikler og essays om sine egne erfaring med depression og angst. Med bogen "En flod skal være i bevægelse" ønsker hun at skabe åbenhed og starte en større erfaringsdeling blandt depressions- og angstramte. I bogen taler hun med nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for medicinsk og alternativ behandling der er i dag. Desuden opsøger hun en hospitalspræst og en hospitalsimam.  

Som hun viser med "En flod skal være i bevægelse" er hver enkelt persons lidelser og behandlingsbehov forskellige, ligesom hver behandler har forskellige tilgange og bevæggrunde. Derfor giver hun i bogen råd og informationer om de veje, hun selv har valgt, samtidig med at hun opmuntrer dig til at gå din egen personlige vej. 

Medvirkende
Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Sted
Ullerød Kirke