Kunst i kirken

Ullerød kirke har mange tegninger og malerier. De er forskellige i type, størrelse og kvalitet. På denne side præsenterer vi noget af det, du kan se i kirken. Se nærmere på det næste gang du kommer i kirke.

Alter fresco

Straks efter kirkebygningens færdiggørelse påbegyndte Niels Skovgaard sin udsmykning. Han udførte motiverne i frescoteknik, maling på våd puds. Man kan stadig se pudselinierne på altervæggen, som blev til, efterhånden som kunstnernes skitser af de enkelte motiver blev overført til væggen.

Når parti af væggen er pudset op, er der ca. 8 timer til at male på den våde væg. Deraf navnet "fresco", som betyder frisk eller våd på italiensk, i modsætning til"secco", som betyder tøt. Frescoen har vist sig mere holdbar i længden.

Normalt bliver skitser i størrelsesforholdet 1:1 overført til pudsefladen. Først foretog kunstneren en gennemstikning af papiret i motivets omrids og hovedlinier. Derefter blev kulpulver duppet igennem hullerne med en natursvamp, så omridset kunne ses. Og til sidst blev motivet malet med fri hånd.

Centralt i altervæggen står sejrskorset, opmuret i sten. Det lyser af opstandelse og liv og henleder opmærksomheden på symbolet for Helligånden, duen over korset, der har sin egen stråledans,inderst i cirkelform, yderst måske af form som et kærlighedens hjerte, hvis spids går ned øverst i korset. Længere oppe ses solen, livslyset,der skinner fra rummet under den øverste, lille murbue. Over den store murbue skinner regnbuen som tegnet på Guds pagt med jorden i Noas dage. På himlen er der 7 stjerner, et billede på de 7 menigheders engle i Johannes Åbenbaring.

Udkast til fresco

I alterfrescoens motivkreds synges flere af Grundtvigs salmer. Tydeligst står hans gendigtning af Davids salme 42 "Som tørstige hjorte monne skrige, alt efter det levende væld". Også pinsesalmen "I al sin glans nu stråler solen" med verselinien om "livslyset over nådestolen", solen over korset, er tydelig. Men i kirkens fresco-udsmykning synes f.eks. også "Alle mine kilder skal være hos dig" at klinge med. Det levende vand er samtidigt et billede på dåben og det levende ord, der forkyndes i gudstjenesten.

Det oprindelige udkast til alterfrescoen findes på Skovgaard-museet i Viborg.

Vandet i kirken

Fra korset i alterfrescoen vælder en kilde frem og vander naturen med kronhjortene som dominerende motiv. Af vandet vokser græs og planter, i vandet lever fisk (IXTUS, fisk på græsk, er et bogstavsymbol på Jesus Kristus Guds Søn Frelser), og over vandet svæver en enkelt guldsmed, som præsten ser ved at kaste et blik fra prædikestolen ud af vinduet!

Niels og Joakim Skovgaard var født ind i den grundtvigske bevægelse. Deres far, guldaldermaleren, P. C. Skovgaard, hørte til i kredsen omkring Grundtvig. Det var da også Grundtvig, der havde viet forældrene.

Vi ved, at Niels som dreng besøgte sin far i hans malerstue på Eremitagens loft i Dyrehaven. Iagttagelser af kronhjortene og Niels`optagethed af den kristne tro blev allerede i 14 års alderen omsat til en skitse af den tørstige hjort, der drikker ved foden af et kors, hvorfra der springer en kilde.

Det livgivende vand løber hele kirken rundt. Og oven over vinduerne og murbuen ved det store vestvindue ses et svagt purpurblåt genskin af den farvestrålende regnbue på vestvæggen. 

Altertæppe

Detalje fra altertæppet. Symbolikken fra kirkens vægge med både vandet og fisken går igen i altertæppet.

Alterdug

Alterdugen er vævet og syet af indianske kvinder på Yucatan-halvøen i Mexico som kirkeligt hjælpeprojekt. 

Dåbstæppe

Ved døbefonden lå et dåbstæppe med motiv af P. C. Skovgaards hvide hjortekalv fra Dyrehaven. Akverallen blev i 1925 udsat for starmaj af Joakim Skovgaard og broderet af forfatterinden Thyra Jensen i 1929. Tæppet er desværre så slidt at det er lagt væk - der er tanker om at rekonstuere det.

Julenat

Den tidligere altertavle i form af billedet "julenat" fra Jørlunde hænger i kirkerummets venstre side.

Samarbejdet mellem Jørlunde Valgmenighed og Frederiksborg Valgmenighed resulterede i 1967, i at Jørlundes altertavle "Julenat", malet af Niels Skovgaard, ved ophævelsen af Jørlunde Valgmenigheden og nedrivningen af kirken, blev overgivet til kirken i Ullerød. Billedet er malet i 1921-22, og rammen er skåret af Niels Skovgaards ældste søn, den unge billedskærer Ole  Skovgaard.

"Julenat" fra Jørlunde kan ses i sammenhæng med to af Niels Skovgaards andre Kirkelige værker, alterfrescoen i Ullerød Kirke, altertavlen "Pinsedåben" i Immanuelkirken i København

Fælles for de tre værker af Niels Skovgaard er regnbue-lyset, der er et symbol på Guds møde med mennesket i hans kunst. I lyset mødes himmel og jord. Lyset fremtræder både i skabelse, forsoning og forløsning (alterbæggen i Ullerød), i Jesu fødsel ("Julenat fra Jørlunde), og i "Pinsedåben" (Immanuelkirken).

De tre billeder understreger samlet Trosbekendelsens 3 led, og dermed troen på Treenigheden, den ene Gud i 3 skikkelser.

Indtoget i Jerusalem

I det gamle indgangsparti i kirkens højre side hænger et billede "Indtoget i Jerusalem", malet af Hillerød-maleren Andreas Friis. Hans to døtre, Mette Friis og Johanne Nisbeth skænkede billedet til kirken i anledningen af årtusindskiftet.

Ikon

Ikon forestillende jomfru Maria med Jesusbarnet. Ikonen er malet af den danske ikonmaler Bent Thorsøe og skænket til Ullerød Kirke i forbindelse med en begravelse.

Billedet hænger på nordvæggen i kirkerummet lige ved døbefonten.

De danske kirkefædre

Billedet af "de danske kirkefædre" Ansgar, Absalon, Hans Tausen og Grundtvig er malet af Niels Skovgaards søn Hjalte Skovgaard i 1947. Billederne er Valgmenighedens gave til det nyoprettede Ullerød sogn i 1971.

Uden titel

Billedet er malet af tidligere sognepræst Per Kofoed Nielsen.

Skitser

 

Håndskitse af kirken set fra sydøst. Af Helge Parding, Hillerød.

Håndskitse af glasgangen set fra atriumgården. Af Helge Parding, Hillerød.

Relieffer

 

Hjorten ved korset

En afstøbning af Hjalte Skovgaards udsmykning til Skrave skole i Sønderjylland 1955.

Udlånt af Skovgaard Museet i Viborg.

 

Isaks ofring

Relief af Niels Skovgaard med motiv af Davids 42. salme "Som tørstige hjort". Det er en gibsafstøbning af originalgravstenen over præsten Andreas Leth, Middelfart. Gravstenen blev  hugget i 1908 medens Niels Skovgaard boede  på Karlsberg i Hillerød. Herfra kunne han se hjortene gå i Præstevangsskoven. Dette motiv blev et år senere 1909 inspiration til fresken på  altervæggen i kirken. 

Relieffet er en gave fra valgmenigheden til kirken på 75-årsdagen i 1974.