Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tilmelding til gospelkor

Vil du synge med?

Ullerød Gospel kor er et åbent kor, og vi har ikke sang- eller optagelsesprøver.  Du behøver ikke at have sunget kor før eller kunne noder for at være med og dele glæden over sangene og samværet. Vi øver mandage kl. 19.00-21.30 i Ullerød Kirke. 

En sæson koster kr. 800.  Studerende betaler kr. 700.  Mænd synger med for halv pris første sæson. Tilmeldingen er bindende for hele sæsonen.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du er velkommen til at møde op 1-2 gange og prøve, om gospel er noget for dig. Det er en god idé at sende os en mail inden og fortælle os, at du vil komme, så kan vi lige få hilst på dig og hjulpet dig i gang.   

Du melder til koret ved at sende os en mail med følgende oplysninger

  • Dit navn
  • Din adresse (vej + postnummer + by)
  • Dit telefonnummer
  • Husk at fortælle os, hvis du er studerende, så vi kan give dig studierabatten.

Brug en mailadresse, som du ser jævnligt. Vi kommunikerer primært pr. mail.

Vi sender dig efterfølgende en mail og bekræfter, at du har tilmeldt dig. Du modtager ved samme lejlighed et link til korets hjemmeside og login oplysninger.

Betaling

Du skal betale inden sæsonstart. Nye kormedlemmer dog senest umiddelbart efter 2. gratis prøvegang.

Du betaler ved at overføre beløbet til kontonummer 6300-0001511329 eller via MobilePay på nummeret 93395. Husk at anføre, at indbetalingen vedrører Ullerød Gospelkor, samt oplyse dit navn. 

Udmelding

Hvis du ikke ønsker at synge med Ullerød Gospelkor længere, skal du  udmelde dig ved at sende os en mail på korets adresse ullerodgospelkor@gmail.com

Hvis du ikke formelt melder dig ud, regner vi med at du fortsætter sæsonen efter, og du er sikret en plads.

Kontakt

Korets mailadresse er ullerodgospelkor@gmail.com.

På vores øveaftener er du velkommen til at kontakte korlederen eller koradministratorerne (Lone Krüger, Lisa Berggren og Birgitte Buemann), hvis du har spørgsmål, du skal have besvaret.