Mange mennesker går rundt med noget, de egentlig gerne vil tale med andre om, men det kan være svært...

Det kan føles grænseoverskridende at skulle åbne op overfor et andet menneske, hvad enten det er en god ven, en bekendt, en psykolog eller måske endda en præst. Men det er ikke sundt for et menneske at gå rundt med noget, der tynger og som man gerne vil dele - derfor har Folkekirken lagt et nyt tilbud i søen; Sjælesorg på Nettet. Dette tilbud gør det muligt for enhver at møde et par lyttende ører (eller måske et par læsende øjne), da vi jo allesammen efterhånden har en telefon eller tablet klistret til hånden, hvorfra vi kan gå på internettet og finde hjælp til det meste.

 

 

Sjælesorg,nu tilbyder, at man kan få en gratis fortrolig samtale med en præst om stort og småt. Det er ikke terapi, der tilbydes, men netop omsorg for sjælen. Samtalerne på chatten vil være 100 % anonyme.

- Det handler om, at vi gerne vil være til stede der, hvor folk er. Det er at være kirke på en ny måde, siger Henning Toft Bro, biskop i Aalborg Stift.

Til at starte med vil der ikke være åbent på chatten døgnet rundt, men i udvalgte intervaller i løbet af dagen.

Normalvis vil det være den lokale sognepræst man kontakter, hvis man har ondt i sjælen, men ”Sjælesorg på Nettet” giver nu mulighed for at "møde" en præst online via chat eller samtale.

Mere info på Folkekirke.dk