gravidsamtaler v. jordemoder Birgitte Hyldebrandt og sognepræst Lene Riis-Westergaard

 

I Ullerød kirke tilbyder vi for første gang graviditetssamtaler, ​der er udviklet på basis af den nyeste forskning, hvor forskningschef Henrik Nordholt har påvist, at disse samtaler i høj grad gavner og støtter kommende mødre. 

Formålet er at forberede sig til den nye identitet som for- ældre og sætter fokus på at skabe tilknytning og nærvær til det lille barn i maven.

Samtalerne foregår i kirkerummet, der jo skaber rammen om hele vort liv fra fødsel til død. Kirken er det rum, hvor vi kan komme med alt det, der glæder os og bekymrer os. Her er ingen krav om det perfekte liv, men derimod om levet liv, og derfor kan vi komme som det menneske vi er; med alt det der er os.

Pia Crone var stressramt under sin graviditet og fortæller om sine erfaringer med gravidsamtaler: I arbejdslivet forventes det, at man er ligeså produktiv som normalt, man skal køre i samme høje gear, og det er næsten tabu at fortælle, at man er gravid. Derfor var det en lettelse at deltage i samtalerne i kirken. Her havde jeg lov til bare at være gravid og kun koncentrere mig om det. I kirkerummet kunne jeg være mig selv, og der var plads til fordybelse.

Tid og tema: (2018)       

Den 4. januar kl. 9.30 Graviditeten

Den 11. januar kl. 9.30 Det ufødte barn

Den 18. januar kl. 9.30 Dig som mor

Den 25. januar kl. 9.30 En ny familie

Den 1. februar kl. 9.30 Fødslen

Den 8. februar kl. 19.00 Livet med et lille barn.              -Denne aften inviteres fædre/ partnere med.

Forløbet gentages til efteråret !

 

Det er gratis og det er et tilbud til alle gravide.

​Tilmelding til Lene Riis-Westergaard. Tlf. 50742072. Mail: LRW@km.dk