Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Et stort varmt velkommen til vores nye sognepræst!

Jeg er Theodora Nathan Harbsmeier, jeres nye Sognepræst i Ullerød Kirke. Jeg er netop færdiguddannet fra Pastoralseminariet i december og blev ordineret i Helsingør Domkirke d. 12. januar og indsat her i Ullerød d. 29. januar. Privat er jeg gift med Aksel, som er læge og vi har sammen vores lille datter Ingrid på knap 2 år. Vi bor lige nu i København, men håber at kunne flytte til Hillerød på et tidspunkt.

Jeg glæder mig meget til at møde jer alle sammen – hvad enten det er til Gudstjeneste, konfirmandforberedelse, til samtale, i brugsen eller på anden vis. I er altid velkomne til enten at skrive til mig på mail (tnh@km.dk) eller ringe til mig på +45 50 74 20 72.

Guds fred og alt godt!